Only $2.99/month

Terms in this set (100)

Definition:
Inflammatorisk reumatisk sygdom, der rammer det aksiale skelet (columna og korsryggen)

Forekomst:
Prævalens varierer, da folk har forskellige HLA-vævstyper. I DK har 10 % af befolkning vævstypen HLA-B27 - sygdommen forekommer hos de HLA-B27-positive patienter med en procentrate på 1-2% årligt. Opstår hyppigt i 20-40 års alderen hyppigst hos mænd.

Symptomer:
Inflammatoriske lænderygsmerte, hyppigst når kroppen er i hvile. Regnbuehindebetændelse i øjet. Langvarig sygdome udvikles bagudrettet krumning af columna, altså ryggen stivnes i en foroverbøjet stilling

Fund:
Smerter i lænderyggen omkring sakroidalleddene. Regnbuehindebetændelse med rødme og smerter i øjet

Parakliniske undersøgesler:
MR-scanning af led eller kliniske tegn på inflammation i columna.

Behandling:
Fysioterapi, NSAID eller DMARD med evt supplement glukokortikoid i led. Hvis det ikke virker gives TNFalfa-hæmmer, der medfører klinisk bedring hos 2/3 af ptt.

Patagonese og Ætologi:
Inflammation på overgangen mellem sene og knogle. Infiltration af T-celler og makrofager der udskiller TNFalfa. Kronisk immuninflammation. Hvis pt har vævstypen HLA-N27, så er der 100 gange så stor en risiko for at pt får sygdommen. Det er dog ikke en nødvendighed, men pt er mere udsat. Miljøet spiller en rolle for sygdommen (forsøg med rotter). Sygdommen provokeres af mikrober hos pt.

Prognose:
Varierende fra forskellige ptt. Nogle er i arbejde med sygdommen - andre er ikke. Afhænger af hvor hårdt man er ramt, og hvor tidligt sygdommen opdages.
Definition:
Opstår i barnealderen, i albuebøjninger og knæhaser, folk med familiær disposition for allergiske lidelser. 3 ud af 4 kriterier: kronisk recidiverende eksem, kløe/kradsning, typisk eksamenlokalisation, familiær disposition.

Forekomst:
Hyppigste kroniske inflammationssygdom i huden i industrialiserede lande; Overvejende hos børn (90% sker før treårsalderen); 15 % af syvårige har haft dette; 10-15 % af disse har fortsat eksem i voksenalderen

Symptomer:
Eksem lokaliseret symmetrisk i albuebøjninger og knæhaser, ankler, hals og håndled; Voksne kan være ramt hoved-hals-regionen; hos 0-2 årige ses symmetrisk eksem på kinder, hals og ved ører; Meget varierende sværhedsgrad; Nogle får periodevis andre har svært eksem med næsten konstante symptomer og uvarslede forværringer uden stimuli fra omgivelser; Det svinder i 7-11 årsalderen; Jo tidligere det sker og i værre tilstand jo længere er sygdomforløbet.

Fund:
Huden er tør og har irritativt håndeksem

Behandling:
Øge vandindhold og mindske kløe; Mild sæbe; Undgå bakteier; Kølige bade, let påklædning og koldt soveværelse; Undgå voldsom gnidning på hud; Fugtighedscremer; steroidcreme kortvarigt i svære tilfælde; Hudinfektioner behandles med desinficerende midler på huden; INGEN SPECIFIK FOREBYGGENDE TILTAG

Patagonese og Ætologi:
IgE-medieret inflammatorisk sygdom i huden; Skyldes ingen kendt antigen-antistofreaktion; Vis korrelation mellem sværhedsgraden af eksem og mængden af IgE-antistof ///// Årsag til sygdom ikke klarlagt 100%; Mistanke om genetiske forhold (svær atopi i familie); miljøfaktorer (værre eksem om vinteren); Allergi (Fødevare hos små børn); Mikroorganismer (Infektion med stafylokokker er forværrende faktor)

Følgesygdomme:
Øget risiko for senere udvikling af allergisk rhinoconjunctivitis og astma

Prognose:
Definition:
Allergisk fødevarefølsomhed, fødevaren udløser abnorm reaktion i et eller flere organer ved normal eller mindre normal mængde.

Forekomst:
Selvopfattet: 10-35%, men diagnosticeret hyppighed: 1-8%. ca. 7-8% af børn under 3 oplever fødevareallergi.

Symptomer:
Smerter, oppustethed, diarre, hudproblemer, 1/3 har problemer med luftvejene, viser sig fra minutter til timer efter indtagelse. Kan udvikle sig til anafylaktisk chok. De voksne har for det meste gastrointestinale symptomer.

Fund:
Hud-fund

Parakliniske undersøgesler:
Priktest, IgE-værdier, Histaminfrigørelsestest, kostdagbog, hvor man også kigger på indtagelse af medicin. Hos børn laver man kontrollerede provokationer

Behandling:
Omvurdering af nødvendigheden af elimination af fødevarer. Diætvejledning. Patienter med systemiske reaktioner på fødemidler skal have en adrenalinpen. Vec cøliaki anbefales en livslang diæt uden gluten.

Patagonese og Ætologi:
Immunologisk reaktion, hvor fødevaren indeholder et bestemt antigen. Reaktionen kan være i huden, tarmen eller luftvejene. Kan være IgE-medieret(jordnødeallergi) eller ikke-IgE-medieret(cøliaki). Forhøjet risiko hvis begge forældre har det. Amning i 4-6 måneder kan nedsætte risikoen for mælkeallergi.

Prognose:
Nogle allergier varer ved, som fx jordnøddeallergi. Krydsallergi: chancen for at allergien forsvinder er lille. Børn med IgE-medieret fødevareallergi kan senere i livet udvikle astma eller høfeber. 90% af børn med mælkeallergi tåler mælk ved 3-årsalderen.
Definition:
Denne blødning skyldes en blødning mellem arachnoidea mater (mellemste hjernehinde) og pia mater (inderste hjernehinde)

Forekomst:
Incidens ca 10 pr 100.000, alder 40-60 år. Kvinder rammes 1 ½ gang hyppigere end mænd

Symptomer:
Pludselig, meget kraftig hovedpine. Ved større blødninger kan der forekomme krampeanfald og bevidsthedstab. Andre symptomer er stivhed i nakke og ryg, kvalme, og afhængigt af blødningens lokalisation, lammelser, afasi og påvirket syn.

Fund:
Typisk i forbindelse med hård fysisk aktivitet, som øger blodtrykket.

Parakliniske undersøgesler:
Akut CT scanning, efterfølgende cerebral angiografi (røntgenundersøgelse, hvor man kan se vener og arterier og aneurismer i disse)

Behandling:
Symptomatisk: generel stabilisering af ptt. og behandling af komplikationer. Neurokirurgisk: operation hvor lille metalclips sættes for at aflukke aneurismet, eller "coil-behandling" (små coils som føres via kateter gennem lysken op til hjernen i aneurismesækken, som får denne til at trombosere)

Patagonese og Ætologi:
Aneurismer er sæklignende udposninger på arterierne. Udvikles med tiden. De mangler glat muskelcellelag, så væggen er tynd og i risiko for at briste. Hvis dette sker, breder blødning sig til subaraknoidalrummet, og det interkranielle tryk stiger. 80% af subaraknoidalblødninger skyldes aneurismer. Kan også skyldes hovedtraume, karmisdannelser, hypertension el. vaskulitis (karbetændelse)

Følgesygdomme:
Sekundær hjerneskade, hvilket medfører iskæmi og infarkter i hjernen. Hydrocephalus (forstørret ventrikelsystem med forøget mængde cerebrospinalvæske)

Prognose:
40% af ptt. dør i den akutte fase. Prognose for overlevende afhænger af bevidsthed, komplikationer eller forhøjet intrakranielt tryk i den akutte fase. 50% fr neurologiske følger bagefter
Definition:
Fællesbetegnelse for sygdomme karakteriseret ved tendens til gentagne uprovokerede epileptiske anfald eller enkeltstående anfald hvor man ved at risikoen for endnu et er over 60%.

Forekomst:
Prævalens: 1 % i DK.
Incidens: ca 50 nye patienter pr 100.000 indbyggere pr. År.
9 % af befolkningen vil opleve et epileptisk anfald (Ikke epilepsi).
Forekomst er stor som barn og ved 50-årsalderen (men ikke der imellem). U-kurve
Punkt prævalens= 1%

Symptomer:
Symptomer for hhv 'tonisk-klonisk' og 'absenceanfald':
TK:- mister bevidsthed
- Alle muskler trækkes sammen
- Skrig
- Patienten falder om med opspilede og omdrejende øjne.
- Ufrivillig vandladning og afføring
- 30 sek tonisk og 60 sek klonisk.
- 'Tonisk' = stivhed
- 'Klonierne' = muskelsammentrækning og afslapning.
Absence:- Mindre voldsom end tonisk-klonisk.
- fra få sek til 20 sek
- Evner som at læse og skrive ophører, men man falder normalt ikke.
- Ødelæggende for patienten da man kan få op til 100 anfald om dagen.

Fund:
Epileptiske anfald.

Parakliniske undersøgesler:
********
Behandling:
4 former for behandling: -Adfærdsændring. Farmakologisk anfaldsforebyggelse. - Farmakologisk anfaldsbehandlende. -Kirugisk intervention.

Patagonese og Ætologi:
Skyldes abnormal hypersynkronisering: hjernebarken udsender kraftige signaler til nervecellerne om at udsende kraftige rytmiske signaler i takt. Børn: misdannelser ved fødsel og genetisk, teenagere: hovedtraume og stoffer, voksne: blod-propper, diabetes, blodsukker.

Prognose:
Børneepilepsier forsvinder selv efter nogle år. Derudover er der øget selvmordsrate.
Definition:
Klassificeres efter den internationale hovedpineklassifikation (ses på side 84). Sporadisk episodisk spændingshovedpine, Hyppig episodisk spændingshovedpine og Kronisk spændingshovedpine

Forekomst:
Den mest almindelige form for hovedpine, som rammer begge køn i alle aldre, dog falder incidensen med alderen.

Symptomer:
Moderat trykkende smerte ofte lokaliseret i frontotemporalt, occipitalt eller hele hovedet.

Fund:
Muskler i hoved, nakke og hals er ofte ømme, og både muskelsmerter og hovedpinen kan forværres ved stress.

Parakliniske undersøgesler:
Neurologisk undersøgelse hos egen læge. Hvis der er mistanke om anden intrakraniel eller ekstrakraniel sygdom foretages en CT- eller MR-scaning af hovedet.

Behandling:
Afhænger af type, sværhedsgrad, varighed og hyppighed. Generelt vil Psykologisk støtte, fysioterapi, massage, udspændignsøvelser, træning af relevante musklegrupper, ultralyd, varme pakninger og blokader af ramte områder. Ved svært hovedpine skal patienten behandles medicinsk eller på fx. hovedpinecenter eller hovedpineklinik af specialiserede fagfolk (neurologer, psykologer, fysioterapeuter m.m.)

Patagonese og Ætologi:
Direkte smertestimuli af forskellige strukturer omkring hjernen og kraniet kan medfører hovedpine. Spændingshovedpine kan fremkaldes ved mindre permanent og abnorm kontraktionstilstand i musklegrupper, som giver smerter i muskelsenetilhæftninger. Når spændingshovedpinen skifter fra at være episodisk til kronisk, sker der en sensibilisering af smertebanerne i centralnervesystemet.

Følgesygdomme:
Afhængigt af hovedpinens sværhedsgrad og smerte, så kan det være associaeret med apopleksi, epilepsi evt. allergi, hvor hovedpinen deraf kan være et sympom på det

Prognose:
God prognose - Sporadisk episodisk spændingshovedpine: Mindst 10 episoder < 1 dag/måned (< 12 dage/år) - Hyppig episodisk spændignshovedpine: Forekommer oftere end Sporadisk episodisk spændingshovedpine - Kronisk spændingshovedpine: Hovedpine forekommer >- 15 dage/måned i gennemsnit >- 3 måneder
Definition:
Kronisk degenerativ sygdom. Bevægelsesforstyrrelser, gradvist tab af det dopaminerge neuroner i substantia nigra. Tab af neuronernes forbindelse til corpus stratum i basalganglier i storhjernen.

Forekomst:
hyppig nerologisk sygdom. Prævalensen er 100-150 per 100.000. I Danmark har 6.000-8.000 Pakinson. Incidensen anslås til 5-20 pr. 100.000. Sygdommen debuterer i 50-70-årsalderen, med 5-10% før 40-årsalderen. Mænd rammes 1,5 gange hyppigere end kvinder.

Symptomer:
Tremor (rytmisk ufrivillig rysten), bradykinesi (langsomme bevægelser), rigiditet (stivhed), balanceproblemer (stupor) Sekundære symptomer :Depression, Søvnproblemer, Svimmelhed, Lude, foroverbøjet stilling, Forstoppelse, Demens Taleproblemer, Vejrtrækningsproblemer, Synkeproblemer,Sexuelt dysfunktion


Fund:
Langssomme bevægelser, mimikfattigt udtryk, foroverbøjet kropsholdning. Små trippende skridt uden medsving i armene. Grundet balanceproblemer sker vendinger usikkert, og der er større falsrisiko.

Parakliniske undersøgesler:
Billeddiagnostistik (SPECT - og PET-hjernescanning)

Behandling:
Primært medikamentel, med sigt på at sænke symptomerne. Til symptomlindring bruges dopaminerge lægemidler, det mest effektive er dopaminforstadiet L-dopa, som kan passerer blod-hjerne-barrieren. Hvis den medikamentelle behandling ikke virker, kan man lindre symptomerne ved neurokirugisk indoperation af stimulationselektroder i basalganlierne.

Patagonese og Ætologi:
Pakinson er en langsomt progredierende neurodegenerativ sygdom. De dopaminerve celler går til grunde.

Følgesygdomme:
dysfunktion af det autonome nervesystem, fx igennem forstoppelse og ortostatisk hypotension (bloktryksfald ved stillingsskift), søvnforstyrrelser

Prognose:
Nervestrukturen i substantia nigra kan ikke standes og nervecellerne kan ikke erstattes. Medikamenterne kan øge patientens livskvalitet
Definition:
Fælles betegnelse over degenerative sygdomme, som rammer perifere nerver, neuromuskulær over-gang og/eller muskelfibre

Forekomst:
Samlet prævalens: 2% og incidens: 400 pr. 100.000. Hyppigheden stiger med alderen. Både mononeuropatier og polyneuropatier er hyppige.

Symptomer:
Snurrende fornemmelser, nedsat følesans, smerte, kraftnedsættelse, rysten, muskelatrofi, svækkede reflekser.

Fund:
mononeuropatier: fx. ulnaris nerve -> atrofi/nedsat kraft i hånden Multiplex: asymmetriske og progredierende monoer Pleksopatier: netværk af nerver påvirkede Polyneuropati: Handske/sok området

Parakliniske undersøgesler:
EMG benyttes til at undersøge og klassificere neuropatien. Blodprøver (muskelenzymer). Når flere nerver er påvirkede kan MR-scanning være smart

Behandling:
Kurativt: Frilægning af nerven.
Palliativt: smertestillende, immunomodulerende midler. Nogle patienter kan have godt fysio- og ergoterapi. Behandling af tilgrundliggende sygdom

Patagonese og Ætologi:
Nerveceller går til grunde(aksonal skade), eller schwannske celler går til grunde(demyeliniserende). Sjældent tale om arv. Mange faktorer, f.eks vitaminmangel, alkoholisme,diabetes o.a.

Følgesygdomme:
Øget risiko for læsioner, pga sansetab. Nedsat helingstendens giver øget risiko for koldbrand og amputation. Nedsat muskelkraft -> mangelfuld vejrtrækning,tryksår, o.a.

Prognose:
Langsomt fremadskridende og kan ikke kureres. En række sygdomme er dog reversible, hvis patienten får den rette medicinske eller kirurgiske behandling. Sygdommene giver nedsat livskvalitet, men er sjældent dødelige bortset fra fx ALS og flere primære muskelsygdomme.