13 terms

1.g. økonomi - velfærdsstat

STUDY
PLAY
Velfærdsstat
En statsform hvor man politisk har besluttet at sikre alle borgere visse grundlæggende sociale rettigheder, specielt ret til forsørgelse.
Retsprincippet
Offentlige og nedskrevne kriterier for hvornår en borger har ret til offentlig ydelse.
Skønsprincippet
Man vurderer efter et skøn hvorvidt borgeren skal modtage en ydelse.
Forsikringsprincip
Den enkelte borger har mulighed for at sikre sig selv mod arbejdsløshed, sygdom mm.
Den centraleuropæiske (selektive) velfærdsmodel
Sikrer mennesker med tilknytning til arbejdsmarkedet.
Her er socialt fælleskab vigtigt, hvor familien selv må klare de sociale problemer, men hvis de ikke kan dette træder staten til.
Den skandinaviske (universelle) velfærdsmodel
Lighed gennem mest mulig velfærd til alle.
Staten spiller en stor rolle, og står for omfordelingen af goder, hvor den vertikale fordeling mellem rig og fattig spiller en stor rolle.
Den angelsaksiske (residuale) velfærdsmodel
Staten sikrer mod fattigdom gennem sikring af grundlæggende velfærd. F.eks. offentlige skoler.
Staten hjælper kun personer i akut nød, og statens rolle i forhold til markedet og arbejdsgiverne er minimal.
Omkostningsklemmen
Det bliver stadig dyrere at vedligeholde velfærdsstaten, bl.a. pga den ændrede demografi.
Forventningsklemmen
Vi har en forventning om, at staten hælper os og at kvaliteten af hjælpen følger den generelle velfærdsstigning.
Popularitetsklemmen
Velfærdsstaten er populær, hvorfor det er meget svært at gennemføre reformer.
Konventionel solidaritet
Fælles interesser der udspringer af fælles traditioner, værdier og socioøkonomisk position.
Refleksiv solidaritet
Selvvalgt solidaritet. Vi skal træffe en række valg som vi skal tænke over bl.a. hvem, hvor og hvornår vi vil være sammen med folk.
Affektiv solidaritet
Følelsesmæssige bånd mellem mennesker, typisk familie, venner, etc.