41 terms

Sociologi

Fagbegreber indenfor sociologien.
STUDY
PLAY
Senmoderne samfund
Anthony Giddens betegnelse for et samfund, hvor det modernes træk er forstærket og forandret men ikke voldsomt nok til at blive kaldt postmoderne.
Individualisering
Anthony Giddens og Thomas Ziehes begreb der beskriver større individuel frihed. Den enkelte person er i centrum og træffer selv sine egne valg.
Aftraditionalisering
Anthony Giddens begreb for at traditioner betyder mindre og er mindre styrende for individets handlinger og valg
Adskillelse af tid og rum
Anthony Giddens begreb der beskriver at teknologien gør det muligt at bevæge sig over større afstande og få informationer fra over alt i verden øjeblikkeligt.
Øget refleksivitet
Som følge af samfundsmæssige forandinger er det enkelte individ presset til at overveje og træffe sine egne valg og skabe sin egen identitet ud fra disse valg.
Udlejring af sociale relationer
Anthony Giddens begreb der beskriver at opdragelse og omsorg i højere grad rykker fra familien til offentlige institutioner
Ekspertsystem
Anthony Giddens begreb der beskriver at vores hverdag er blevet så kompleks, at vi bliver nødt til at stole på at specialisters handlinger får vores hverdag til at fungere
Ansigtsløse relationer
Anthony Giddens begreb der beskriver at vi i stigende grad fortager handlinger, der tidligere foregik ansigt til ansigt med andre mennesker, men som nu ofte foregår, uden at vi nogensinde møder de mennesker, der reagerer på vores handlinger
Kulturel frisættelse
Thomas Ziehes betegnelse for at traditioner og autoriteter betyder mindre i det senmoderne samfund
Formbarhed
Thomas Ziehes begreb der beskriver at meget kan formes af den enkelte, både identitet og fysisk udseende.
Subjektivisering
Thomas Ziehes begreb som beskriver at vi søger efter bekræftigelse, anerkendelse og følelsesmæssig intimitet
Ontologisering
Thomas Ziehes begreb der beskriver at individer søger mening med livet i fællesskaber som tilbyder faste rammer, værdier og ritualer - fx religiøse fællesskaber
Potensering
Thomas Ziehes begreb for at senmoderne individer presser sig selv til ekstrem adfærd for at opnå spænding, intensitet og berusende oplevelser
Risikosamfund
Ulrik Becks betegnselse for at vi lever i et samfund præget af risici vi selv har skabt
Primær socialisering
Den påvirkning der foregår gennem ens familie og nærmeste relationer.
Sekundær socialisering
Den påvirkning der sker i grupper, gennem institutioner, skole og arbejde.
Dobbelt socialisering
Lars Denciks begreb om at vi opdrages forskelligt hjemme og ude, f.eks. i instituitioner.
Social arv
Når forhold som normer, værdier eller kulturel dannelse igennem socialisering overføres fra en generation til den næste.
Personlig Identitet
Hvordan man opfatter sig selv.
Social Identitet
Den rolle man får tildelt i de sociale sammenhænge man indgår i.
Normer
Skrevne og uskrevne adfærdsregler. Anviser hvordan man kan og ikke kan opføre sig inden for kulturens ramme.
Socialisering
Den proces, hvor det enkelte individ internaliserer kulturens normer og værdier, f.eks. gennem opdragelse i barndommen eller påvirkning i grupper.
Social arena
Et sted eller en sammenhæng hvor særlige normer bliver etableret for en gruppe mennesker.
Konstrueret identitet
Det at menneskets identitet ikke ligger fast men hele livet kan forandres.
Habitus
Pierre Bourdieus begreb der beskriver socialiseret subjektivitet, som kropslige og kognitive strukturer, der ligger til grund for menneskets handlinger, meninger og valg.
Felt
Pierre Bourdieus begreb der beskriver sociale samfundsmæssige områder hvor der er magtkampe mellem aktører, der indtager forskellige positioner (fx skoleområdet, sundhedsområdet eller bandeområdet).
Økonomisk kapital
Pierre Bourdieus begreb der beskriver penge og materielle goder.
Kulturel kapital
Pierre Bourdieus begreb der beskriver uddannelse, opdragelse, almendannelse, sprog og tilegnelse af de normer der gælder.
Social kapital
Pierre Bourdieus begreb der beskriver ressourcer i form af netværksrelationer
f.eks. venner, kollegaer, familie eller kontakter.
Symbolsk kapital
Pierre Bourdieus begreb der beskriver status, f.eks. et job, titel eller et omdømme.
Symbolsk vold
Pierre Bourdieus begreb der beskriver når en dominerende gruppe overfører deres virkelighedsopfattelse
til en mindre magtfuld gruppe, som selv hjælper med at reproducere denne selvundertrykkende virkelighedsopfattelse.
Assimilation
Når den dominerende kultur fuldt ud overtages af en minoritet.
Segregation
Både frivillig og ufrivillig adskillelse af kulturer.
Pluralistisk integration
Når medlemmer af en kultur bevarer dele af deres oprindelige kultur samtidigt med at de optager dele af andres kultur.
Lønarbejderlivsform
Thomas Højrups begreb der beskriver at arbejde opfattes som middlet til målet som er fritid.
Den karrierebundne livsform
Thomas Højrups begreb der beskriver at arbejdet er et mål i sig selv. Fritid bruges som middel til at styrke sin position på arbejdet gennem f.eks. ekstra arbejde eller videreuddannelse.
Den selvstændige livsform
Intet skel mellem arbejdstid og fritid. Ingen arbejdsgiver, man er sin egen chef. Her tales om et dagsværk, frem for en arbejdsdag. Det er opgaverne og kunderne der styrer hvor meget der skal arbejdes.
Socialgrupper
SocialForskningsInstituttet (SFI) inddelte i 1965 befolkningen i 5 grupper efter uddannelse, erhverv og antal underordnede eller ansatte.
Systemverden
Jürgen Habermas begreb der beskriver markedet og staten i velfærdstrekanten. På markedet er det økonomi og penge der ligger til grund for vores instrumentelle handlinger. I staten er det politik og de juridiske loveder sætter rammer for vores instrumentelle handlinger.
Livsverden
Jürgen Habermas begreb der beskriver civilsamfundet i velfærdstrekanten. Her tror Habermas på målet om kommunikativ handlen, hvor individer opnår en gensidig forståelse og enighed på baggrund af en herredømmefri dialog hvor
fornuftige og etiske argumenter skal
vinde fremfor manipulation til egen fordel.
Systemverdens kolonisering af livsverden
Jürgen Habermas teori om at fornuftige og etiske overvejelser i civilsamfundet erstattes af fokus på at opnå økonomiske
fordele på markedet og handle indenfor statens love fremfor fokus på menneskelige relationer og gensidig dialog der kunne skabe bedre løsninger på konkrete problemer.