Det KLINISKE AUDIOGRAM afbilder AFVIGELSER fra den NORMALE HØRELSE
Man bruger det fysiologiske audiogram som referenceværdi og fratrækker ved hvert punkt referencetærsklen, dvs. hvad den burde være
Har også dB ad y-aksen og frekvenser ad x-aksen
Ved normal hørelse = en lige linje ved 0
Hvis man har samme værdi som referencetærsklen, dvs. hvornår man burde kunne høre lyden, bliver værdien 0
Afvigelser fra den normale hørelse ses ved, at kurven går NEDAD, dvs. viser, hvor man har en NEDSAT HØRETÆRSKEL, og hvor mange dB, den er på
A = normal hørelse
B = lille område med høretab, kan f.eks. skyldes en høreskade pga. høje skud el.lign.
C = et høretab inden for et større område, dækker talefrekvensområdet, så vil give problemer med at høre tale. Ses ofte hos børn, der udsættes for langvarigt ilttab ved fødslen De 2 test undersøger HØRETAB
Rinnes test
- Undersøgelse for KONDUKTIVT høretab
- En stemmegaffel placeres hhv.
-- 1) Foran øret
-- 2) Presset mod processus mastoideus ossis temporalis
- Patienten skal sige, hvornår lyden forekommer HØJEST
- Hvis lyden er højest FORAN ØRET --> IKKE konduktivt høretab, da lyden ledes bedst fra ydre --> indre øre, dvs. der ikke er noget undervejs, der blokerer lyden
- Hvis lyden er højest MOD PROCESSUS MASTOIDEUS --> KONDUKTIVT høretab, hvor lyden ledes bedre gennem knoglen pga. et konduktivt høretab i det ydre øre eller mellemøret
Webers test
- Undersøgelse af, om unilateralt høretab er PERCEPTIVT eller KONDUKTIVT
- Man presser stemmegaflen mod processus mastoideus på BEGGE sider af hovedet
- Hvis KONDUKTIVT høretab --> lyden lateraliseres til den SYGE side, dvs. lyder højest på det dårlige øre. Dette fordi de ydre hårceller KOMPENSERER for det konduktive høretab ved at skrue OP FOR LYDINTENSITETEN
- Hvis PERCEPTIVT høretab --> ingen mekanisme til at kompensere for høretabet, dvs. lyden lateraliseres til den RASKE side, dvs. lyden er højest på det gode øre
- Man holder også stemmegaflen medialt oven på hovedet --> hvis lyden er højest her, har man ikke noget høretab!