Only $35.99/year

LEK 6

Terms in this set (25)

Inddeles efter deres form, som enten kan være korn, stave eller filamentøse.
- Granulære:
De er 1 µm og er synlige i LM.
- Filamentløse eller forgrenede mitochondrier:
De er 10 µm og er synlige i LM.

Ultrastrukturelt (TEM):
- Mitochondrier består af en ydre og en indre membran, som begge er af trilaminære udseende. De har specifikke funktioner. Mellem de to membraner finder vi en spalte på 10-20 nm kaldet det intermembranøse rum. Inden for det indre membran finder vi matrixrummet.
- Ydre membran:
Glat og let permeabel for små molekyler samt salte, sukkermolekyler og nucleotider pga. poriner, som er et kanal-dannende protein. Disse finder vi mange af på den ydre membran. Derudover finder vi receptorer for andre proteiner.
- Indre membran:
Har mange cristae (talrige folder) som forøger overfladearealet. På overfladen finder vi F1-partikler, som er forbundet med den indre membran via. en tynd stilk. Den tynde stilk er del af komplekset F0, som er et transmembral proteinkompleks. Det er derfor F0, som forankrer F1 til membranen. Til sammen i F1-F0-komplekset sker syntesen af ATP. Den indre membran er impermeabel og molekyler kan kun passere via. specifikke transportere i membranen. Det eneste der passere frit igennem er vand, ilt og kuldioxid.

Matrixrummet finder man:
- Matrixgranula, som opbevare calciumioner.
- mtDNA, basesammensætningen er forskellige fra DNA og mangler histoner og er derfor heller ikke pakket i nucleosomer.
- Ribonucleinprotein (svarer til Ribosomer)
- tRNA
- 5% proteinsyntese sker her for mitochondrier, resten kodes i nucleært DNA.
- Proteiner dannet i cytosolen har en N-terminal, som måldirigere proteinet mod mitochondriets forskellige afsnit.
Aktinfilamenter:
- cellekravlen: Cellen vil danne pseudopodier, i den side af cellen hvor der er et stort indhold af aktinfilamenter og G-aktin. Pseudopodier dannes dermed ved, at der sker en polymisering af aktinfilamenterne i den retning, som cellen skal bevæge sig, hvilket også vil være den side med en ophobning af aktinfilamenter. Der vil ske en polymisering mod plasmalemma, hvor plus-enden vil pege mod, da den polymiserer sig hurtigere end minus-enden. På denne måde presses plasmalemma ud og bliver formeret til pseodopodier.
Minus-enden vil depolymesere sig. Bevægelsesretningen bestemmes af tilhæftningen af den første pseudopodie. Tilhæftningen sker vha. integriner (singel-pass-proteiner i plasmalemma). Integrinerne er bundet til plaque, som er bundet til aktinfilamenterne, (med vinculin og talin) mod den cytoplasmatiske overflade af plasmalemma. Integrinerne forankres til fibronectinmolekylerne i det ekstracellulære matrix. Dette er også hvad man kalder fokale adhæsioner. Bevægelsen vil ske vha. lokale kontrakioner i cytoplasmaet, som trækker bagenden af cellen fremad. Kontraktionen menes af være mellem aktinfilamenterne og myosinfilamenterne.

Mikrotubuli:
- De er afstivende på cellen, da de er tykkere end aktin. Dette er især meget vigtigt hos nerveceller med lange axoner, som skal være meget stabile.
- De medvirker til transport af alle intracellulære komponenter vha. motorproteinerne dynein og kinesin. Dynein transportere mod minus-enden af mikrotubuli, mens kinesin transportere mod plus-enden (mod plasmalemma). Disse har også en særlig funktion hos nerveceller. Dette er axontrasnport, hvor de transportere proteiner til plasmalemma ude i axonet. Der er nemlig ikke et RER i axonet, derfor har de ingen byggesten, hvis ikke de får det leveret fra nervecellelegemet.

Intermediære filamenter: