Lektion 4: Interessentskabets eksterne forhold

Hvad er dispositionsret og legitimation?
Click the card to flip 👆
1 / 21
Terms in this set (21)
Hvad er dispositionsret og legitimation?
Dispositionsret: Ret, som en deltager i det indre forhold til de andre deltagere har til at disponere udadtil på selskabets vegne

Legitimation: Den ydre grænse for, hvornår et selskab er bundet, når en interessent overfor tredjemand har overskredet sin dispositionsret.
Hvad er selskabssignatur, fuldmagt, legitimation og repræsentationsret?
Legitimation (bundet når dispositionsret er overskredet) opnås enten ved selskabssignatur eller fuldmagt

Selskabssignatur: Adgang til at disponere på selskabets vegne qua interessent

Fuldmagt:
- Stillingsfuldmagt: Fx i kraft af en stillingsbetegnelse som direktør
- Adfærdsfuldmagt (omverdenen)
- (AFTL § 18-fuldmagt - tvivlsomt)

Repræsentationsret: Ret til at repræsentere selskabet i en række henseender uden at påfører en bindende forpligtelse formueretligt
- Kan modtage løfter/påbud
- Optræde i retten på vegne af selskab
Hvordan fastlægges selskabssignaturens grænser?
Tidligere: Unaturlig/unormal disponering (skøn)

NU: Objektivt konstaterbare forhold for TM (forudberegne fx firmanavn)
- Ikke formål medmindre kendeligt, dog registreringspligtige I/S

Gaver/kaution ligger uden for signatur
Hvad er en prokurafuldmagt?
Ledelse giver fuldmagt som prokura, dvs. denne kan handle på selskabets vegne/forpligte i alt hvad der hører til driften af virksomheden dog ikke afhændelse/pantsætning af fast ejendom.
Hvad er hæftelsesformen for et I/S?
Personlig (hele personlige formue), solidarisk (hver for sig for hele fordringen) og principalt (KR kan rette krav direkte mod I)
- Modificeret principalt "Rimelig tid" afventning.
Hvad er forskellen på særkreditorer og fælleskreditors fyldestgørelsesadgang?
Fælleskreditor: Rette krav mod I/S og dettes aktiver eller enkelte deltageres personlige kreditværdighed

Særkreditor: Indtræder alene i rettigheder som I selv kan gøre gældende overfor selskab. Kan ikke søge sig fyldestgjort i selskabets aktiver. Kan til gengæld ift.:
- Forfaldne lønkrav
- Renter af kapitalkonto
- Overskudsandel
- Indestående på kapitalkonto
- Refundering for afholdte beløb
- I's nettoandel ved I/S' opløsning eller udtræden
Kan en særkreditor gøre udlæg i I's nettoandele?
Skal respektere kontraktsvilkår om uopsigelighed/opsigelsesvarsel eller erklære I konkurs
De to venner, Anne og Benny, stifter i foråret 2021 IT-konsulentvirksomheden - ABIT I/S. Af ABIT I/S' interessentskabskontrakt fremgik, at Benny var direktør, mens der intet var anført vedr. Annes og Bennys adgang til at indgå aftaler på vegne af selskabet. Anne, der i efteråret 2021 var bekymret for den manglende omsætning i selskabet, indgik den 3. oktober 2021 på vegne af ABIT I/S en annonceaftale med nyhedssitet www.it-nyhed.dk, som ABIT I/S ikke tidligere havde kontraheret med. Dagen efter modtog ABIT I/S på mail en ordrebekræftelse fra www.it-nyhed.dk lydende på i alt 15.000 kr. for 14 dages annoncering. Benny var særdeles utilfreds med, at Anne havde disponeret uden hans samtykke - og Benny nedlagde straks veto mod betalingen over for Anne og meddelte samtidigt www.it-nyhed.dk, at han ikke anså ABIT I/S for bundet af aftalen
ER ABIT I/S bundet? - Hvorfor/hvorfor ikke?
- Er der en intern ret/dispositionsret? Udg. at alle dispositioner forudsætter enighed, hvor A her handler på egen hånd. Individualbeføjelser/dagligdagsbedrifter kan foretages hvis ikke andet aftales. Men her aftales at B er direktør, dvs. B der har interne beføjelser til den daglige drift (s. 106 note 76). A handler uden for dispositionsretten
- Ingen aftale, men ikke deklaratoriske regler, da der er en aftalt direktør (bemyndiget til daglig drift). Således handler A uden for bemyndigelse.
- Er A indenfor legitimationsretten: A handler inden for legitimationsretten, da dispositionen ikke er unormal/unaturlig, dvs. selskabssignatur.
- Hvornår binder aftalen så? IT-nyhed er i god tro, hvorfor aftalen binder (ikke tidligere kontraheret)
- B's vetoret? Handler om dispositioner som en anden I agter at foretage, dvs. ikke gøre det på allerede indgået aftale. Uden betydning for allerede foretagne dispositioner.
Hvordan opnår I legitimation til at forpligte selskab
Selskabssignatur - begrænsninger kan kun gøres gældende ved TM's onde tro

Fuldmagt efter lov
- Prokura (handle for drift må ikke pantsætte/afhænde ejendom)
- Stillingsfuldmagt fx direktør

Ulovfæstet fuldmagt
- Adfærdsfuldmagt
Anne og Benny har i I/S-kontrakten aftalt, at ABIT I/S tegnes af parterne i forening
1) Anne ønskede efter tre år i de samme lokaler lidt forandring. Hun indgik derfor på ABIT I/S' vegne aftale om leje af nye lokaler til samme pris og af samme størrelse som hidtil
2) I de første tre årsregnskaber havde ABIT I/S haft en omsætning på 100.000-250.000 kr. og en balancesum på 50.000-75.000 kr. ABIT I/S havde de seneste år udlejet serverkapacitet til 2-3 kunder ad gangen. Benny ønskede at udvide denne del af forretningen og købte derfor på ABIT I/S' vegne en serverpark til 5 mio. kr.
3) Ved stiftelsen havde Anne og Benny udtrykkeligt aftalt, at ABIT skulle lease al IT-udstyr. Efter tre år med denne praksis købte Anne to bærbare PC'ere på vegne af ABIT I/S
4) Benny, der var utilfreds med den lave omsætning, købte på ABIT I/S' vegne en udlejet ejerlejlighed til 800.000 kr., som (fortsat) skulle udlejes til studerende i byen
Er ABIT I/S bundet af de indgåede aftaler, såfremt den anden interessent protesterer?
1) Nye lokaler:
o Dispositionsret: Udenfor, idet alle dispositioner skal ske ved enighed (kontrakt)
o Selskabssignatur: samme pris/størrelse tyder på normal/naturlig disposition + i selskabets navn = legitimation
o Binder: kun hvis udlejer er i ond tro er I/S ikke bundet.

2) Serverpark
o Dispositionsret: Udenfor, idet alle dispositioner skal ske ved enighed (kontrakt)
o Selskabssignatur: den er naturlig men ikke normal grundet størrelsen på 5 mio. kr., dvs. udenfor legitimation (følger af regnskab). Afhænger af hvordan virksomheden fremtræder udadtil (som en lille virksomhed - så bindes ikke).

3) Køb af pc'er
o Dispositionsret: Udenfor, idet alle dispositioner skal ske ved enighed (kontrakt)
o Selskabssignatur: naturligt og normalt efter størrelse = legitimation
o Binder: kun hvis udlejer er i ond tro er I/S ikke bundet uanset om det er sædvanlig adfærd

4) Ejerlejlighed
o Dispositionsret: Udenfor, idet alle dispositioner skal ske ved enighed (kontrakt)
o Selskabssignatur: muligvis normal, men ikke naturlig disposition = uden for legitimation og I/S er ikke bundet.
Hvad er krav til prokurafuldmagt?Beslutning som træffes af alle interessenter + kan tilbagekaldes af enhver I til enhver tid + prokurist kan ikke overføre prokura til en anden + prokura kan gives til flere i forening Prokura kan ikke begrænses med virkning for TM + bemyndigelse kan være begrænset men kan kun påberåbes når TM er i ond troHvad er systematikken i opgaver, når det skal vurderes om I har forpligtet I/S?1. Har interessenten overskredet sin dispositionsret/bemyndigelse? - Nej, selskabet er forpligtet over for medkontrahenten - Ja, fortsæt til nr. 2 2. Har interessenten overskredet sin legitimation? - Ja, selskabet er ikke forpligtet over for medkontrahenten - Nej, fortsæt til nr. 3 3. Er tredjemand i god tro om overskridelsen af dispositionsretten? - Ja, selskabet er forpligtet over for medkontrahenten - Nej, selskabet er ikke forpligtet over medkontrahentenEr hæftelsen principal eller modificeret principal?Principal: Kreditor kan vælge at rette kravet mod interessenterne før selskabet (umiddelbar) Modificeret: Kreditor skal første kræve I/S og afvente om betaling inden rimelig tid ==>Uafklaret: (LEV-forarbejder over for ØL-kendelser) - ikke endeligt afklaret i retspraksis, men må anses for at være principal.Hvornår kan KR tvangsfuldbyrde krav mod I/S?Forudsætter, at kreditor har et udlægsgrundlag, dvs. skal have dokumentation på krav for at tage i Fogedretten. Domme og private dokumenter, som kan anvendes som eksekutionsgrundlag mod selskabet, jf. RPL § 478, stk. 1, giver ikke grundlag for udlæg mod I personligt.Hvornår gælder hæftelsen fra?UD: Hæftelsen påhviler interessenterne på det tidspunkt, hvor I/S'et påtager sig eller pådrager sig forpligtelsen (aftalen eller erstatningskravet) Hæftelsen gælder: - Uden for kontrakt: Fra kravets stiftelse (culpa) - I kontrakt: Fra tidspunktet for kontraktens indgåelse Ophør: En interessents hæftelse ophører, hvis medkontrahenten konkret accepterer dette eller generelt har samtykket hertil.Hvad gælder for hæftelse ved indtræden og udtræden af I/S?Indtræder en interessent, - Vil denne hæfte for forpligtelser, som interessentskabet påtager sig eller pådrager sig efterfølgende (ny selskabsgæld), - Men ikke for forpligtelser inden han denne indtrådte (gammel selskabsgæld), uanset om kravet først måtte forfald efter indtrædelsen. Udtræder en interessent, - UD: Hæfter denne ikke for ny selskabsgæld. - U: Aftaleretlige principper om legitimation (hvis fast samarbejdspartner ikke kender til udtræden) En intern udtrædningsaftale, om at de resterende interessenter skal friholdende den udtrædende for krav, binder ikke kreditorerne. - UD: Kun hvis den enkelte selskabskreditor samtykker. Tilsvarende gælder, hvis kreditor accepterer at en indtrædende træder i den udtrædendes sted, eller kreditor tilegner sig et betinget tredjemandsløfte i så henseende.Den 3. marts 2021 købte Anne en brugt Tesla Model X af Karsten for i alt 300.000 kr. Anne betalte 200.000 kr. kontant, mens parterne aftalte, at de resterende 100.000 kr. forfaldt den 1. april 2021. Anne betalte ikke den 1. april 2021, men Karsten foretog sig i første omgang ikke noget, idet Anne havde friværdi i en fast ejendom og desuden ejede en kostbar kunstsamling. Den 15. april 2021 stiftede Anne og Benny ABIT I/S, og Anne indskød i den forbindelse både den faste ejendom og kunstsamlingen i interessentskabet, idet nettoværdien heraf (i alt 750.000 kr.) samtidigt blev godskrevet hendes kapitalkonto. Den 28. april 2021 rykkede Karsten for betaling, men Anne kunne ikke betale og oplyste sandfærdigt, at hun ikke ejede noget som helst af værdi bortset fra sin andel i ABIT I/S 1) Kan Karsten foretage udlæg i ejendommen og kunstsamlingen? 2) Hvad kan Karsten ellers gøre med henblik på at blive fyldestgjort?1. En tinglyst ejendom + kunstsamlingen tilhører I/S på tidspunktet d. 28. april, dvs. særkreditor K kan ikke foretage udlæg 2. Foretage udlæg i A's aktiver (egenkapitalkonto/nettoandel - A's tilgodehavende i I/S) - de seks førnævnte punkterClaus er pr. 1. september 2021 indtrådt i ABIT I/S, som nu består af interessenterne Anne, Benny og Claus, der hver ejer en 1/3 (som også er over/-underskudsbrøken). Kort efter kan ABIT I/S ikke betale huslejen på 12.000 kr. for oktober 2021, og udlejer retter i stedet kravet mod Anne, som straks betaler. I hvilket omfang kan Anne kræve regres hos ABIT I/S hhv. Claus og Benny? Benny betaler straks sin andel til Anne, men da Claus endnu ikke har betalt Anne 14 dage senere, fremsætter Anne i stedet kravet mod Benny. I hvilket omfang kan Anne kræve (yderligere) betaling af BennyA har et regreskrav mod selskabet når hun betaler selskabets krav, dvs. indtræder i kravet mod selskabet. A kan rette krav mod I/S eller mod B og C solidarisk (principalt valg) Hvis selskab ikke kan betale, så kan A kræve regres af B/C (selskabsindskud?) med en 1/3 (brøkdelsregres), dvs. 4.000 kr. pr. krav/person. A kan kræve B's andel af kravet, dvs. yderligere 2.000 kr. hvis C ikke kan betale, jf. Gældsloven § 2, stk. 2 ("de andre" + 14 dage) + solidarisk hæftelseHvornår kan en fælleskreditor modregne?Fælleskreditor (selskabskreditor) kan modregne med krav mod selskabet (modkravet) over for en interessents særkrav mod ham (hovedkravet). Grundlæggende skal modregningsbetingelserne være opfyldt (ved tvungen modregning), herunder kravet om gensidighed, klarhed, modregningserklæring m.m. Dvs. fælleskreditor og selskabet kan modregne over for hinanden, hvis modregnings-betingelserne er opfyldt.Kan I/S modregne en I's tilgodehavende mod en fælleskreditor?Hvis interessenten samtykker, eller interessenten giver selskabet transport på tilgodehavendet. I det interne forhold har interessenten afholdt en udgift for selskabetKan en I modregne selskabskrav med særkreditor?Nej, særkreditors krav mod en I kan ikke modregnes i I/S' tilgodehavende hos samme kreditor. Dog - Krav er konnekse - I/S samtykker - I/S transporterer tilgodehavendet til I